fbpx

PTSD og vrede hos veteraner

Skrevet af: 

Christina Schlander

CFT gruppeterapi
Billede3.png

Compassionfokuseret Terapi (2019) er oprindeligt udviklet til at adressere høje grader af skam og selvkritik, der bl.a. kan være til stede hos personer med psykiske lidelser – f.eks. PTSD. Grodin et al. (2019) har undersøgt, hvilke effekter Compassionfokuseret Terapi (CFT) har på veteraner, der lider af PTSD og udviser problemer med vrede.

22 patienter med en gennemsnitsalder på 52 år blev rekrutteret til studiet. De havde alle tidligere været udsendt og haft arbejde i forskellige militære brancher. Veteranerne beskrev forud for studiet, at de oplevede problemer med hyppige vredesudbrud, samt fandt det svært at ’falde ned’ fra deres vrede igen.

Veteranerne gennemgik 12 planlagte CFT-sessioner bestående af gruppeterapi. Fokus var her på at hjælpe deltagerne til at forstå deres følelser, og hvordan vrede kan dominere den følelsesmæssige oplevelse. Igennem de 12 sessioner lærte veteranerne beroligende øvelser for at reducere arousal, forskellige øvelser fra mindfulness til at opbygge en bevidsthed om deres oplevelser, og øvelser designet til at skabe omsorg for dem selv og andre og herigennem reducere skam og selvkritik.

Grodin et al. (2019) konkluderede på baggrund af studiets resultater, at der er stor positiv virkning af Compassionfokuseret Terapi på patienter, der lider af PTSD og samtidige problemer med vrede. Resultaterne viste, at interventionen formindskede veteranernes problematikker med vrede og PTSD-symptomer. Tilmed beskrev flere af veteranerne, at de oplevede de 12 planlagte sessioner som værende både relevante og behagelige.

Grodin, J., Clark, J. L., Kolts, R., & Lovejoy, T. I. (2019). Compassion focused therapy for anger: A pilot study of a group intervention for veterans with PTSD. Journal of Contextual Behavioral Science, 13, 27-33. https://doi.org/10.1016/j.jcbs.2019.06.004

MÅSKE SYNTES DU OM…

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.