Audio Guides
Det er ofte hjælpsomt at bruge en guide når noget nyt skal trænes. Derfor kan du frit benytte dig at nedenstående CFT-lydfiler. Aktuelt er der 4 forskellige til rådighed. Første gang du benytter dig af en guide, vil det være hjælpsomt at du læser den tilhørende tekst. Du får derved mulighed for at forberede dig.
Nærvær i nuet
Denne træning har til hensigt at styrke evnen til at være bevidst i nuet og styrke din evne til at skifte fokus for din opmærksomhed. I træningen er der skiftende fokus på vores forskellige sanser – en efter en. Du vil i guiden bedt om dels at smage på en drik og dufte til en duft. Det vil derfor være hjælpsomt, at du på forhånd har fx et glas vand og en duft du synes godt om klar.
Beroligende åndedræt
Denne guide har til hensigt at skabe opmærksomhed dels på kropssprog og dels på åndedrættes aktivering af vores beroligelsessystem. Med tiden kan reguleringen af åndedrættet hjælpe din krop og dit sind til af falde til ro og styrke en tilstand af at være grounded.
Trygt sted
Denne guide indeholder visualisering, hvilket betyder ”at skabe indre forestillingsbilleder”. Visualisering kan stimulere vores fysiologi på en kraftfuld måde, lige såvel som den kan påvirke os følelsesmæssigt. I denne guide vil du få mulighed for at udvikle et indre billede af et sted – velkendt eller ved brug af din fantasi, som kan hjælpe til at stimulere en indre tilstand af ro og tilfredshed.
Compassionfigur
Det, at rette compassion mod andre kan medføre store positive forandringer i vores liv. Det er dog lige så essentielt at vi kan rette compassion mod os selv. Mange oplever det hjælpsomt at bruge en indre forestillet figur, der retter compassion mod dig. Herved bliver du modtager af compassion, og kan i dit eget tempo vænne dig til, at blive mødt sensitivt og omsorgsfuldt. Det er især i situationer hvor vi mistrives, kæmper med os selv eller har fejlet at vi har brug for compassion. Du kan inden træningen overveje hvordan din compassionfigur skal se ud. Din compassionfigur har et omsorgsfuldt engagement i dig, er klog på mennesker og vores behov, er rolig og rummer en stor styrke.