fbpx

Compassionfokuseret Terapi (CFT) 30 timer. Psykologer & læger. Opstart maj 2021

Formålet med kurset er en introduktion til grundmodellerne og metoderne i Compassionfokuseret Terapi (CFT).

Indhold:
Gennemgang af CFT grundmodellerne
Introduktion til grundlæggende øvelser, åndedræt og trygt sted
Den ideelle omsorgsfigur og selv compassion
Terapeutiske egenskaber og færdigheder

Compassionfokuseret terapi har bl.a. rødder i evolutionsteori og funktionsanalyse, moderne neuropsykologi og neurovidenskab, tilknytningsteori, social og personlighedspsykologi. Terapien hviler på et bredt udvalg af evidensbaserede og tværteoretiske metoder.

På dette kursus vil du blive introduceret til essensen i compassionfokuseret terapi. Essensen i compassionfokuseret terapi er en kærlig grundholdning, der indebærer en stærk bevidsthed om egne og andre levende væseners psykiske smerte kombineret med et ønske om at gøre, hvad man kan for at mindske den.

Compassionfokuseret terapi kan anvendes i ren form eller i kombination med andre terapeutiske retninger.

Formen:
Er oplevelsesorienteret, idet det vægtes at deltagerne får mulighed for at afprøve metoderne på og med sig selv. Dagene vil veksle mellem oplæg, øvelser og cases.

Datoer:
Modul 1: d. 10.-12. maj 2021
Modul 2: d. 31. maj og 1. juni 2021
Alle dage fra 9-16, ialt 30 timer
Sidste tilmeldingsfrist 1. marts 2021

Pris og tilmelding:
9.500 kr. for 5 dages kursus inklusiv forplejning, materialer og kursusbevis.
Tilmeldingen er personlig og bindende.

Sted:
Center for Compassionfokuseret Terapi
Vestergade 48K
Kontakt enten center@kognitiv.dk eller 87416020, 8000
Aarhus C

Godkendelser:
Specialist i Psykoterapi voksen 12.4.4.2.3. Anden teoretisk referensramme 30 timer
Specialist i Sundhedspsykologi 11.4.4.2.2. Intervention i klinisk arbejde, 30 timer
Specialist i Psykotraumatologi 14.4.4.2.2.2. Intervention på individuelt plan i relation til længerevarende og kroniske traumer 12 timer + fleksibelt valg.

Underviser:
Christina Schlander, psykolog, cand. psyk. aut. specialist & supervisor i psykoterapi. Ekstern lektor, PI, Aarhus Universitet. Christina er forfatter til bøgerne: Compassionfokuseret Terapi – en vej til større tilfredshed og Compassionfokuseret Terapi i praksis, samt flere kapitler om Compassionfokuseret Terapi.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.